Maxi Zoo og Wolt gør det nu muligt at få leveret alt, hvad dit kæledyr har brug for – direkte til døren. Fra januar af lanceres det nye samarbejde, så du kan få bragt maden til dit kæledyr ud med Wolt.
Er foderet til hunden sluppet op, savner katten sin yndlingssnack – eller skal dit kæledyr også forkæles, når I får bragt fredagsmiddagen ud? Fra januar 2025 er det blevet endnu lettere at glæde familiens to- og firbenede venner, da Maxi Zoo, Danmarks største kæledyrskæde, har indgået et samarbejde med Wolt. Kæledyrsejere kan derfor fremover få alt fra foder og legetøj til medicin leveret direkte til døren – hurtigt og nemt.
Det er i første omgang kunderne i København og omegn, der kan bestille over 300 forskellige varer fra Maxi Zoos butikker på Østerbro, Frederiksberg og i Vigerslev via Wolt-appen. Målet er dog at udvide samarbejdet i løbet af 2025 til Maxi Zoos mere end 70 butikker landet over. Med få klik kan kæledyrsejere på den måde sikre, at madskålen aldrig er tom og deres kæledyr altid har det, de har brug for.
Ifølge Majbritt Hansen, der er indkøbs- og marketingdirektør i Maxi Zoo, er samarbejdet med Wolt en vigtig milepæl i kædens ønske om at gøre hverdagen lettere for kæledyrsejere:
”Vi ved, at omkring 40 pct. af danskerne har et kæledyr, og den stigende interesse for at passe godt på sine dyr betyder, at behovet for nem adgang til kvalitetsfoder og tilbehør er større end nogensinde. Vi ønsker at møde kunderne der, hvor de er og samarbejdet med Wolt gør, at vi nu kan levere direkte til døren, når behovet er der,” siger Majbritt Hansen.
Ifølge Head of Retail hos Wolt Jakob Bollerup er samarbejdet med Maxi Zoo et naturligt skridt i Wolts ambition om at kunne levere stort set alt indenfor 30 minutter. Målet er at udvide samarbejdet i løbet af 2025 til Maxi Zoos mere end 70 butikker i landet.
”Det her er en oplagt mulighed for at nå ud til de mange kæledyrsejere, som måske ikke har tid eller mulighed for at komme forbi en fysisk butik. Vi kan se en stigende efterspørgsel på flere produktkategorier på vores platform, og kæledyrsartikler er ingen undtagelse. Samarbejdet med Danmarks største kæledyrskæde betyder, at vi nu kan tilbyde endnu flere produkter til kæledyrsejere direkte i Wolt-appen. For dyreejere betyder det, at man hurtigt og nemt kan få leveret det, man mangler – lige til døren,” forklarer Jakob Bollerup.
Mikkel Tofte Jørgensen, kommunikationschef hos Wolt Danmark
Tlf. 31 41 02 10
Mail: mikkel.tofte@wolt.com
Tais Kraft, marketingchef hos Maxi Zoo Danmark
Telefon: +45 44 36 05 96
Mail: tais.Kraft@maxizoo.dk
Maxi Zoo er Danmarks førende detailhandelskæde inden for foder og tilbehør til kæledyr med 74 butikker i Danmark. Maxi Zoo’s mål er at give kunderne et solidt grundlag for at træffe de valg, som sikrer deres kæledyr en høj livskvalitet. Maxi Zoo’s personale er derfor valgt med omhu, så kunderne kan få faglige råd og vejledning om fodring, pasning og pleje samt aktivering af deres kæledyr. Gennem mange år har Maxi Zoo desuden haft som mærkesag at hjælpe dyr i nød. Derfor donerer Maxi Zoo hvert år overskudsfoder og andre produkter til både dyrehjem, internater og hjælpeorganisationer i Danmark.
Siden 2017 har Wolt arbejdet for at gøre det let for danskerne at få leveret alt fra burgere og blomster til bordtennisbolde og bidelegetøj til hunden. Wolt er en platform, der bygger bro mellem virksomheder, kurérpartnere og forbrugere. I dag leverer mere end 7000 kurérpartnere millioner af ordrer til danskerne fra over 4000 restauranter og 1000 detail- og dagligvarebutikker i mere end 60 danske byer.
Om Wolt
Siden 2017 har Wolt arbejdet for at gøre det let for danskerne at få leveret alt fra burgere og blomster til bordtennisbolde og bidelegetøj til hunden på under 30 minutter. Wolt er en platform, der bygger bro mellem virksomheder, kurérpartnere og forbrugere. I dag leverer mere end 7000 kurérpartnere millioner af ordrer til danskerne fra over 4000 restauranter og 1000 detail- og dagligvarebutikker i mere end 60 danske byer. Wolt Danmark har hovedkontor i København.