Proshop og Wolt udvider til København efter stor succes i Aarhus

Nu kan både københavnere og aarhusianere vælge mellem flere tusinde varer fra et af Danmarks største varelagere og få dem leveret inden for en time.

Proshop og Wolt har udvidet deres succesfulde samarbejde og tilbyder nu lynhurtig levering fra Proshops lagre i både Aarhus og København. Det betyder, at kunder i begge byer kan få alt fra LEGO, IT, mobiltelefoner, spil, beauty og gaveartikler bragt til døren på meget kort tid – en reel revolution i detailbranchen.

“Vi har set, hvor godt det er blevet modtaget i Aarhus, og nu tager vi det næste skridt ved også at tilbyde lynlevering i København. Flere og flere danskere ønsker hurtig og bekvem shopping, og med Wolt kan vi nu sikre, at kunderne får deres varer leveret på rekordtid,” siger Proshops CEO, Poul Thyregod.

Det nye samarbejde betyder, at kunder, der handler i Proshops webbutik, kan vælge lynlevering med Wolt Drive, inden de checker ud, så de har varerne i hånden indenfor 1 time. En integration mellem Proshops enorme webshop og Wolt Drive skaber helt nye muligheder for detailhandlen, vurderer Jakob Bollerup, Head of Retail hos Wolt:

“Lynhurtig levering er blevet en ny standard. Uanset om det er travle familier, click-and-collect kunder eller en generation, der er vant til instant gratification, er behovet det samme: at få varerne leveret hurtigt. Vores samarbejde med Proshop har vist sig at give rigtig god mening for mange i Aarhus, og vi glæder os til at bringe den samme service til København.”

Erfaringerne fra Aarhus viser, at efterspørgslen efter hurtig levering er høj, særligt i travle perioder som op til jul. Den gennemsnitlig leveringstid i Aarhus har været under 50 minutter – selv på de travleste dage. Med en gennemsnitlig leveringsdistance på hele 6.5 km i Aarhus er der udsigt til, at rigtig mange københavnerne kan få glæde af samarbejdet.

Samarbejdet er allerede i gang i København, og både Proshop og Wolt forventer, at mange københavnere vil tage den nye service til sig. Leveringsprisen afhænger af distancen, og kunder kan benytte lynlevering fra i dag.

Om Wolt

Siden 2017 har Wolt arbejdet for at gøre det let for danskerne at få leveret alt fra burgere og blomster til bordtennisbolde og bidelegetøj til hunden på under 30 minutter. Wolt er en platform, der bygger bro mellem virksomheder, kurérpartnere og forbrugere. I dag leverer mere end 7000 kurérpartnere millioner af ordrer til danskerne fra over 4000 restauranter og 1000 detail- og dagligvarebutikker i mere end 60 danske byer. Wolt Danmark har hovedkontor i København.

Pressekontakt detaljer

Receive exclusive news

Are you a journalist or do you work for a publication?
Sign up and request access to exclusive news.

Request access

Receive Wolt news on your RSS reader.

Or subscribe through Atom URL manually