Wolt bliver en del af verdens største fodboldfest

Wolt og DoorDash er blevet udnævnt til supporter af FIFA World Cup 2026™ og FIFA Women’s World Cup 2027™

Helsinki, 18. november 2025: FIFA har i dag meddelt, at Wolt, som en del af DoorDashs globale portefølje (NASDAQ: DASH), bliver supporter af turneringerne for både FIFA World Cup 2026™ og FIFA Women’s World Cup 2027™. DoorDashs partnerskab omfatter ni lande – Storbritannien, USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Danmark og Finland. Dermed bliver Wolt det førende brand i Danmark.

Wolt vil sammen med DoorDash forbinde fans med fodboldfesten gennem lokale kampagner, digitale initiativer og oplevelser i lokalsamfundene - og ikke mindst ved at sikre levering af lige præcis det, du skal bruge under fodboldkampene. Alt sammen med det formål at fejre den energi og glæde, som fodbolden skaber verden over.

Partnerskabet markerer Wolt og DoorDashs fælles ønske om at bringe mennesker tættere sammen – gennem måltider, oplevelser og fællesskab. Og det hele begynder med et ikon: den brasilianske fodboldlegende Ronaldinho. Sammen med Wolt og DoorDash genopliver han magien fra sin karriere i en ny global kampagne, der hylder spilleglæde, kreativitet og det fællesskab, der opstår, når vi deler en kamp og et måltid.

”Det var noget særligt at deltage i denne kampagne sammen med Wolt og DoorDash, fordi det mindede mig om, hvordan jeg startede min karriere – med ønsket om at have det sjovt med bolden og skabe noget magisk. For mig har fodbold altid handlet om at forsøge det umulige, få folk til at smile og dele den glæde med fansene,” siger Ronaldinho, der vandt FIFA World Cup™ med Brasilien i 2002.

"Vi er utroligt glade for at byde DoorDash og Wolt velkommen i FIFA Tournament Supporter-familien," siger FIFA's Chief Business Officer, Romy Gai og fortsætter: "FIFA World Cup og FIFA Women's World Cup forener milliarder af fans, og gennem dette samarbejde vil vi skabe nye måder for dem at dele øjeblikket på. DoorDashs styrke på lokale markeder og deres fokus på forbindelse gør dem til et perfekt match for vores banebrydende turneringer."

"Fodbold er ikke bare en sport, det er verdens globale sprog, der forbinder kvarterer på tværs af lande og kontinenter," siger Kofi Amoo-Gottfried, DoorDash Chief Marketing Officer og fortsætter: "Samarbejdet med FIFA giver os mulighed for at fejre det fælles mål og hjælpe fans med at nyde hver kamp på deres egen måde, uanset om det er ved at finde det perfekte sted at se kampen gennem DoorDashs restaurantreserveringsfunktion, Going Out, eller ved at bestille alt, hvad fans har brug for, på DoorDash, Deliveroo og Wolt, så de kan få kampdagsoplevelsen, uanset hvor de er. For os er det simpelt: fodbold forbinder verden, og det samme gør vores tre brands."

Om Wolt

Siden 2017 har Wolt arbejdet for at gøre det let for danskerne at få leveret alt fra burgere og blomster til bordtennisbolde og bidelegetøj til hunden på under 30 minutter. Wolt er en platform, der bygger bro mellem virksomheder, kurérpartnere og forbrugere. I dag leverer mere end 7000 kurérpartnere millioner af ordrer til danskerne fra over 4000 restauranter og 1000 detail- og dagligvarebutikker i mere end 60 danske byer. Wolt Danmark har hovedkontor i København.

Pressekontakt detaljer

Receive exclusive news

Are you a journalist or do you work for a publication?
Sign up and request access to exclusive news.

Request access

Receive Wolt news on your RSS reader.

Or subscribe through Atom URL manually