Nyt partnerskab sætter fokus på digital bekvemmelighed: Telmore giver alle kunder et halvt år med Wolt+
750.000 Telmore-kunder får nu gratis adgang til Wolt+, som en del af et nyt samarbejde mellem to digitale frontløbere. Samarbejdet markerer et nyt skridt i Telmores ambition om at udvide værdien af mobilabonnementet, da man nu også kan tilbyde fri levering af takeaway og dagligvarer i et halvt år. Det er et eksempel på, hvordan moderne digitale tjenester kan integreres i én samlet oplevelse, der giver kunderne mere tid i en travl hverdag.
Telmore lancerer et samarbejde med Wolt, der giver alle eksisterende kunder seks måneders gratis adgang til Wolt+. Tilbuddet bliver tilgængeligt via Mit Telmore fra midten af november og markerer endnu et skridt mod at redefinere, hvad et mobilabonnement kan tilbyde. Nye kunder, der tilmelder sig Telmore, får naturligvis samme fordel.
”Vi har altid haft ambitionen om at give vores kunder mere end bare tale og data. Med Wolt+ bygger vi videre på den rejse, vi startede med Telmore Play, og giver vores kunder endnu mere convenience i hverdagen. Det handler om at gøre noget ekstra for vores eksisterende, loyale kunder og samtidig vise, at et mobilabonnement kan være meget mere end blot tale og data,” udtaler Telmores CEO, Henrik Lehman.
Med partnerskabet forener Telmore og Wolt to stærke digitale brands, der begge gør hverdagen nemmere. Hvor Telmore har været pioner inden for at samle kommunikation og underholdning, tilføjer Wolt+ en ny dimension af bekvemmelighed – alt fra takeaway til dagligvarer leveret direkte til døren på abonnement. Sammen giver de kunderne mere tid til det, der betyder mest.
”Rigtig mange kender Wolt, og stadig flere får i dag leveret alt fra takeaway og dagligvarer til kæledyrs- og babyartikler med Wolt+. Samarbejdet med Telmore giver os en unik mulighed for at vise værdien af vores abonnementsløsning til en stor og digitalt stærk kundebase. Det er et partnerskab, der bygger på fælles værdier: bekvemmelighed, fleksibilitet og digitale løsninger, der passer til en moderne livsstil,” siger CEO i Wolt Danmark, Søren Svendsen.
Telmore har tidligere sat nye standarder for, hvad et mobilabonnement kan indeholde med lanceringen af Telmore Play. Nu tager selskabet endnu et skridt mod at udvide værdien for kunderne. Partnerskabet med Wolt er et eksempel på, hvordan mobilmarkedet bevæger sig mod større integration af digitale tjenester, der gør hverdagen nemmere.
”Vi vil være den evige udfordrer, der hele tiden skubber til grænserne for, hvad et mobilabonnement kan være. Partnerskabet med Wolt er et stærkt eksempel på, hvordan vi kombinerer telefoni med services, der giver kunderne mere tid og fleksibilitet,” uddyber Lehman.
Alle eksisterende Telmore-kunder kan aktivere seks måneders gratis Wolt+ via en voucher i Mit Telmore. Nye kunder, der tilmelder sig Telmore, får naturligvis samme fordel. Tilbuddet er frivilligt, og man kan til enhver tid opsige servicen. Efter de seks gratis måneder fortsætter Wolt+ automatisk som en betalingsløsning, medmindre man selv afmelder sig inden periodens udløb. Wolt+ giver fri levering på tusindvis af restauranter og butikker – og dermed en nemmere hverdag for alle.
Læs mere på telmore.dk
Om Wolt
Siden 2017 har Wolt arbejdet for at gøre det let for danskerne at få leveret alt fra burgere og blomster til bordtennisbolde og bidelegetøj til hunden på under 30 minutter. Wolt er en platform, der bygger bro mellem virksomheder, kurérpartnere og forbrugere. I dag leverer mere end 7000 kurérpartnere millioner af ordrer til danskerne fra over 4000 restauranter og 1000 detail- og dagligvarebutikker i mere end 60 danske byer. Wolt Danmark har hovedkontor i København.