En ny markedsanalyse viser, at Wolt nu er i top-10 blandt online forhandlere inden for dagligvarer og retail. Den kategori udgør nu mere end en fjerdedel af selskabets globale salg, oplyser selskabet i dag.
Wolt har i Danmark gennem lang tid udvidet platformens udbud af varer med alt inden for dagligvarer, udstyr til kæledyr, elektronik og babyudstyr.
Satsningen er en del af en global strategi, hvor Wolt i 2025 har fået 30 procent flere månedlige retailskunder, samtidig med at antallet af ordrer pr. bruger steg med 12 procent. Den udvikling har nu givet Wolt en position som det 10. største online supermarked i Europa, og retail og dagligvarer udgør nu en fjerdedel af virksomhedens globale salg.
Kunderne køber i stigende grad dagligvarer på Wolt fra både store kæder til mindre, lokale butikker. På den måde lever vi op til en stigende forventning fra danskerne om at kunne købe alting online og at få det leveret hurtigt og effektivt. Og med det her globale momentum er vi stærkt rustet til at fortsætte udviklingen.Jakob Schmidt Bollerup, Head of Retail i Skandinavien
Wolt samarbejder med mere end 200.000 restauranter og butikker i over 30 lande, herunder flere end 40.000 inden for retail. Virksomhedens model er bygget op omkring lokal handel, hvor kunder forbindes med virksomheder i deres nærområde. I Danmark samarbejder Wolt med flere end 5.000 restauranter og 1.000 samarbejdspartnere inden for retail.
1: Baseret på en sammenligning af Wolts årlige Marketplace GOV for Q4 2025 med Flywheel Retails rapporterede e-handelsomsætning for 2025 inden for kategorien dagligvarer (fødevarer) i Europa.